top of page
Billede1-edit.jpg

FØDEVAREBRANCHEN

Uafhængig automationsrådgivning styrker fødevarebranchen

Adding Plus stroke-600px-10pct.png

Adding Robotics’ medarbejdere har stor ekspertise i at løse komplekse produktions- og logistikudfordringer for en bred vifte af fødevarevirksomheder, der f.eks. fremstiller og håndterer oste, fisk, marmelader, småkager, slik, chips og mejeriprodukter.

 

Uanset om det er i selve produktionen, i logistikken eller inden for laboratorieområdet: i årenes løb har vi ydet sparring, gennemført flowanalyser samt været med til både at udvikle og installere små kompakte robotter og større avancerede specialmaskiner, der håndterer og pakker fødevareprodukter.

Bred viden der øger flowet

Fordi vi har indgående indsigt i mange forskellige typer fødevareproduktion, ved vi hvor afgørende stabilt, højt flow, volumen og ensartet kvalitet er.

 

Vores viden sikrer altid vores kunder et løft i både kvalitet og kvantitet, og vi har effektivt været med til at løse komplekse produktionsudfordringer, som styrker lønsomheden i såvel danske som udenlandske fødevarevirksomheder.

Effektivt og innovativt

Adding Robotics team har været inddraget både i forbindelse med overvejelser om produktionsudvidelse, og når det handlede om omlægning af fremstillingsprocesser inden for eksisterende rammer.

  • Bl.a. til mejeribranchen har vi udviklet en række forskellige innovative og stabile end-of-line løsninger, specialmaskiner og periferiudstyr, der effektiviserer håndteringen og palleteringen af mejeriprodukterne. Det har sikret højere flow, mere optimale processer og minimal nedetid.
     

  • Vi har også været involveret i projekter, hvor der skulle udvikles automationsløsninger, som kunne sikre mere skånsom, nænsom og effektiv pakning af småkager, fisk og slik. Vores skalerbare løsninger resulterede bl.a. i hurtigere omstilling og mindre spild.
     

  • Vi har været ansvarlige for udvikling af pladsoptimerende automationsløsninger, der effektivt håndterede større og tungere fødevareemner i travle produktionsmiljøer med begrænset plads. Vi udviklede nytænkende løsninger, der på én og samme gang styrkede produktiviteten, løftede arbejdsmiljøet og sikrede en bedre udnyttelse af produktionsarealet.

Hygiejnisk_Design_hjemmeside.png

Skalerbare og stabile løsninger

Da vi færdes hjemmevant både i fremstillings-, logistik og laboratoriemiljøer, er vi vant til at udarbejde nytænkende modulære løsninger, der kombinerer markedets bedste teknologier og sikrer et sammenhængende flow.

Gevinster

  • Kompakte løsninger, der sparer plads

  • Skånsom håndtering af alle typer fødevarer

  • Styrket arbejdsmiljø

  • Ensartet kvalitet

  • Hurtig tilbagebetalingstid

1_projektledelse.jpg
bottom of page